B&O BeoPlay M3

B&O klar med kompakt Sonos-konkurrent

30. nov 2017
- af Rasmus Elm Rasmussen - Datatid Techlife

Den nye BeoPlay M3 er det mest kompakte medlem i B&O's serie af trådløse multirums-højttalere, og prisen er mere overkommelig end man typisk forventer af producenten.

BeoPlay M3 er designet af den danske designer Cecilie Manz. Kabinettet på BeoPlay M3 er lavet af stift polymer, som huser og indkapsler det akustiske kammer, mens basen af blød polymer giver øget stabilitet og afkobler højttaleren fra underlaget, så bassen kan yde optimalt.

Højttaleren har arvet en række funktioner og teknologier fra større Bang & Olufsen og B&O PLAY produkter, som eksempelvis digital signalbehandling, Adaptive Bass Linearization og sikring mod termisk og mekanisk overbelastning.

BeoPlay M3 er udstyret med en specialdesignet 3½" mellemtone-/basenhed. Højttaleren har en frontvendt basrefleksport med en akustisk reflektor, som er designet på baggrund af omfattende lyttetests af Bang & Olufsens eksperter.

Læs også: Intelligent mini-højttaler fra B&O

Mellemtone-/basenheden dækker frekvenser fra basområdet til den øvre mellemtone, så de forskellige dele af frekvensspektret er integreret perfekt i lydbilledet. Diskanten er en soft dome-diskantenhed med neodymium-magneter.