Love pladespiller

Forny din kærlighed til LP'en med denne futuristiske afspiller

26. jan 2017
- af Hjalte Brasen - HIFIpriser.dk

Pladespilleren Love gør det utroligt nemt at få den sprøde analoge lyd sendt til dine moderne trådløse afspillere.

Kærligheden til vinyl-mediet er åbenlys i den meget anderledes pladespiller, der er under udvikling og kommer på markedet med det simple men sigende navn: Love.

Læs også: Sådan vælger du den rigtige pladespiller

Konceptet er yderst simpelt, da Love enheden bare sættes oven på en LP plade, der hviler på en af to medfølgende baser, hvor den aflæser musiksporet og sender det trådløst videre via Bluetooth til dit multirum- eller stereo-anlæg, trådløse højttalere eller hovedtelefoner.

Love pladespiller

Styr Love med din smartphone

Love afspilleren kan styres med din smartphone og en medfølgende app, der gør det muligt at afspille, skippe eller gentage numre, justere volumen og vælge den rette RPM hastighed, hvis du har nogle gamle singler i samlingen.

Love pladespiller

Selvom det måske kan se sådan ud på billederne og i videoen herunder, så hviler Love afspilleren ikke på LP'en men har i stedet vægten koncentreret ind mod midten af basen.

Love pladespiller

Love er endnu ikke på markedet, men du kan blive skrevet op til at få nyheder om afspillerens udvikling på siden her med tilbud om at spare 50% i forhold til den ventede salgspris i butikkerne.

Læs også: Lad pladerne svæve i luften