Pioneer plasma Elite TV
Plasma eller LCD? Hvad er bedst til dine behov?

Købsguide: Plasma kontra LCD

18. maj 2009
- af Redaktionen

Debatten om de to formaters fordele og ulemper har raseret i årevis og myterne er talrige. Redaktionen hjælper dig med et overblik over de vigtigste egenskaber, man bør være opmærksom på, når man skal til at erhverve sig en ny fladskærm.

 

 

 

Plasma

LCD

Redaktionens vurdering

Skærmstørrelse

Plasma er kendt for at stå for de største skærmstørrelser. De mindste starter fra 32” og laves helt op til 150”.

LCD skærme fås fra få tommer til mobile enheder og helt op til omkring 70”.

De fleste køber skærme mellem 26” og 50”, og der kan begge formater være med. Skal man meget højt op bliver det plasma.

Pris

Traditionelt har plasma været billigere end LCD, når man kom over 40”, men efterhånden skal man op over 60”, før plasma springer fra LCD i pris.

LCD har ry for at være dyrere end plasma i de store størrelser – over 40”, men det er ikke tilfældet mere. Først ved 60” begynder LCD at blive dyrere.

For langt de fleste forbrugere er det ikke længere prisforskellen, der er afgørende. Plasma og LCD ligger ofte side om side helt op til 60”.

Betragtningsvinkel

Plasma har ingen problemer, selv når man ser på det fra en meget skæv vinkel.

LCD teknologien er ikke udviklet til at blive set på fra skæve vinkler og kommer man helt ud over 175° kan kontrastforholdet være dalet helt ned til 10:1.

Plasma er en klar vinder i de skæve betragtningsvinkler, da den ikke har problemer med fald i farveintensitet og kontrast.

Lysstyrke, kontrast og farvegengivelse

Lyset skabes direkte i hver enkelt pixel, hvilket også gør det nemmere at lukke ned for hvert billedpunkt og dermed skabe flere nuancer i de mørke dele af billedet. Filmentusiaster sværger derfor ved plasma tv’et da de mørke områder ofte er lige så vigtige som de lyse i film.

LCD skærme er baggrundsbelyst og derfor skabes mørke ved, at de flydende krystaller skal blokere for baggrundsbelysningen, hvilket generelt giver et dårligere kontrastforhold, da der altid vil slippe lidt lys igennem. Derimod har LCD større lysstyrke end plasma.

Her må man overveje hvad skærmen skal bruges til. Filmentusiaster bør  nok vælge plasma eller et high-end LCD tv med fokus på kontrast. Hvis tv’et skal bruges i meget lyse rum har LCD en fordel med sin større lysstyrke.

Opdatering

Typisk taler man om en opdateringshastighed på 0,1 ms for plasma tv. På lidt ringere modeller kan der være en smule flimren.

Opdateringshastigheden bliver konstant forbedret på LCD tv og ligger for tiden på 2-6 ms, og selvom det er bedre end for bare få år siden, kan der stadig forekomme slør og efterslæb i billedet.

Plasma vinder ved en bedre gengivelse af hurtige bevægelser. Er man i stand til at observere den lette flimren fra plasma tv, kan man med fordel forsøge sig med LCD.

Burn-in

Plasma teknologien er notorisk sårbar overfor længerevarende stillestående billeder og egner sig derfor ikke til computerbilleder med en stillestående skrivebordsbjælke. Men tv-stationernes logoer kan også ”sætte sig fast” og anes som skygger på skærmen ved længere tids brug. Teknologien forbedres hele tiden på dette område men vil altid være følsom overfor dette problem.

LCD har generelt ikke problemer med burn-in.

LCD er en klar vinder her, da fænomenet kun er observeret i meget sjældne tilfælde. Især hvis skærmen skal bruges som PC-skærm er LCD at foretrække.

Pixelfejl

Frygten for pixel-udbrændinger på plasma tv er større end selve forekomsten af dem. En enkelt plasma-celle kan godt brænde ud og efterlade et sort eller misfarvet punkt på skærmen. Det forekommer dog kun sjældent på de førende mærker.

LCD panelet er heller ikke immunt overfor fejl, og pixelfejl kan forekomme, så et enkelt billedpunkt enten er tændt eller slukket hele tiden. Ligesom plasma  er fejl dog efterhånden meget sjældne.

Pixelfejl kan forekomme på begge formater men er heldigvis mere og mere sjældne.

Levetid

Ligger for tiden på ca. 60.000 timer. Panasonic har dog proklameret, at deres skærme i fremtiden kommer op omkring 100.000 timer.

Ligger for tiden på ca. 60.000 timer.

De to typer kommer med samme estimerede levetid, som svarer til 8t./dagen i 20 år eller 7 års uafbrudt brug.

Strømforbrug

Plasma bruger generelt mere strøm end sin konkurrent – især på de store skærme. Producenterne arbejder dog på at få deres skærme til at leve op til de strenge Energy Star krav.

LCD bruger helt ned til omkring halvdelen af strømforbruget for en plasma-skærm i samme størrelse.

LCD er her en klar vinder med kun det halve strømforbrug af plasma.

Vægt

Plasma skærmen er opbygget af flere lag glas, og de vejer godt til på især større fjernsyn.

LCD har ikke glas-front men i stedet en anti-reflektiv coating og dermed holdes vægten nede.

LCD skærme er klart nemmere at håndtere end plasma skærme på samme størrelse pga. vægten.

Spil

Den hurtige opdateringshastighed gør plasma ideel til spil. Til gengæld skal man være påpasselig med stillestående dele af billedet – statusfelter, baggrunde osv. – som kan give burn-ins.

Opdateringshastigheden bliver hele tiden mindre på LCD-skærme, og da de ikke er sårbare overfor burn-ins er de oplagte som spilleskærm.

LCD er nok at foretrække på trods af den højere opdateringshastighed, der kan give lidt slør i billedet for de allermest kræsne spillere, men man er helt fri for burn-in faren.

Kilde: Flatpanels.dk

Se også Top 10 Fladskærme

-->