Falske opladere

Har livsfarlige design-fejl: Du skal kassere disse USB-opladere med det samme

24. apr 2017
- af Kim Stensdal - Computerworld.dk

Sikkerhedsmyndighed i Sverige advarer om en stribe konkrete USB-opladere, der både kan give stød og bryde i brand og derfor trækkes tilbage fra markedet. Se de 14 opladere her.

Der er alvorlige problemer med både design og mærkning i lang række USB-opladere.

Det viser en ny stor undersøgelse fra den svenske myndighed Elsikkerhedsværket.

Undersøgelsen af kvaliteten og sikkerheden i USB-opladere (eller manglen på samme) er stadig i fuld gang. Indtil videre er 14 konkrete opladere blevet udpeget som værende decideret farlige, mens yderligere 46 skal testes i den kommende tid.

Det er dog de 14 opladere, som menes at have de mest alvorlige fejl og mangler.

Det betyder også, at der allerede er indført et salgsstop, ligesom allerede solgte opladere trækkes tilbage. 

"Bemærkningerne er så alvorlige, at produkterne skal trækkes tilbage fra forbrugeren," skriver Elsikkerhedsværket.

Mange kopi-opladere har fejl
En del af problemerne skyldes, at der er tale om kopi-produkter.

Læs også: Microsoft-chef slår alarm: Windows 7 er usikkert og forældet: "Skynd jer at opgradere til Windows 10"

"Det er værd at bemærke, at syv af USB-opladerne ikke bærer fabrikantens navn eller varemærke," konkluderes det.

 

-->