DR Byen

Danskere skal have over 3 mia. tilbage i DR-licens, vurderer momseksperter

24. aug 2017
- af Rasmus Larsen - Flatpanels.dk

EM-domstolen har dømt, at det er ulovligt at pålægge moms på TV/radio-licens i en sag fra Tjekkiet. Også Danmark pålægger moms på medielicensen.

Overfor Jyllands-Posten vurderer 8 ud af 10 momseksperter, at danskere kan kræve over 3 mia. kroner tilbage af DR. Det skriver Finans.

Ulovlig momsopkrævning?
Sagen ved EU-domstolen blev afgjort i juni 2016 og kan have store konsekvenser for den danske licensmodel. Efter dommen har Skatteministeriets jurister dog fremført, at Danmark er omfattet af en undtagelsesbestemmelse.

Læs også: Blindtest af OLED vs. QLED. Hvem vinder?

Det er adskillige danske momseksperter uenige i. Overfor Jyllands-Posten vurderer 8 ud af 10 momseksperter, at Skatteministeriets tolkning er fejlagtig. En er enig med ministeriet, mens en anden er i tvivl.

- ”Hvis vi lægger til grund, at den danske licensopkrævning svarer til den tjekkiske – og det synes jeg, der er god grund til – så kan der ikke opkræves moms af licensen, og dermed er den også uretmæssigt opkrævet,” siger Dennis Ramsdahl Jensen, professor i momsret på Aarhus Universitet til Finans.