ASUS ZenBeam E1

Test: Billede på 120 tommer lige fra hånden

28. nov 2016
- af Peter Hyldahl - Datatid TechLife

De ultrakompakte projektorer er ved at blive seriøst værktøj. Det afslører denne test af Asus ZenBeam E1, der også kører på batteri.

Projektoren er på skrump. De senere år har vi set en del transportable modeller helt ned i håndstørrelse. Mini'erne har i de fleste tilfælde været mere legetøj end værktøj, men måske skal vi til at smide nogle fordomme, for denne Asus ZenBeam E1 overrasker på mange måder.

Først og fremmest er den nem at have med overalt, for den måler blot 11 centimeter på længste led. Der medfølger et lille, lækkert etui, og overfladen i aluminium gør projektoren ret lækker.

Læg dertil betjeningsknapper på toppen, som er lette at bruge, let tilslutning bagpå samt et lille skydelåg til at beskytte optikken – den 2.490 kroner dyre enhed syner af langt mere, end prisen antyder.

Men det vigtigste er jo, om den kan projicere et pænt billede. Forudsætningerne er i hvert fald på plads. Projektoren bygger nemlig på DLP-teknologien, som store projektorer normalt bruger – og ikke LED, som du finder i mange små projektorer. DLP bør i princippet give en bedre og mere ægte farvegengivelse.

Læs også: Test: Få biografen ind i stuen - anmeldelse af Acer V7500

Lysstyrken er beskedne 150 lumen, og opløsningen er blot 854 x 480 pixel. Men Asus-projektoren kan håndtere 1080p-signaler, og den angiver at kunne projicere op til 120 tommer. Den lave lysstyrke betyder, at du kun kan bruge projektoren i rum, hvor der ikke er direkte dagslys og helst i halvmørke.

 

-->