Dit TV holder øje med dig

Sag i USA kan ændre praksis for dataindsamling på Smart TV

9. feb 2017
- af Rasmus Larsen - Flatpanels.dk

Den største amerikanske TV-producent, Vizio, indsamlede seer-data på over 11 millioner Smart TV uden brugernes tilladelse. En bøde og et forlig med amerikanske FTC sætter en stopper for den praksis og kan danne præcedens.

Sporing af seer-mønstre
Vizio, den største TV-producent i USA, begyndte for år tilbage at indsamle seer-data på Smart TV. Ved at bruge billedgenkendelses-software, kunne de registrere programmet på skærmen, uanset om du modtog signal via streaming, kanaler, USB, hjemmenetværk eller femte.

Metoden blev kortlagt, da Vizio blev børsnoteret i august 2015. Den indsamlede data blev ifølge anklager krydsparret med information om køn, alder, indkomst, status, husværdi og andre parametre med henblik på at målrette reklamer.

Vizio har nu indgået forlig efter et sagsanlæg fra FTC (Federal Trade Commission) i USA. De står til at skulle betale $2,2 mio. og skal fremover ændre praksis. Al data indsamlet før 1. marts 2016 skal desuden slettes. I praksis handler det om Smart TV fra før Vizio gik sammen med Google om at lave "Chromecast TV".

Læs også: Samsungs Smart TV er begyndt at vise reklamer

- ”According to the complaint, VIZIO touted its “Smart Interactivity” feature that “enables program offers and suggestions” but failed to inform consumers that the settings also enabled the collection of consumers’ viewing data. The complaint alleges that VIZIO’s data tracking—which occurred without viewers’ informed consent was unfair and deceptive, in violation of the FTC Act and New Jersey consumer protection laws,” lyder det fra FTC.

 

-->