BenQ W2000

BenQ W2000 [TEST]: Flotte farver og kæmpe billede

18. maj 2017
- af Peter Hyldahl - Alt om DATA

Den flotte farvegengivelse er BenQ-projektorens stærkeste kort, og det er jo ikke så dårligt.

I samme øjeblik BenQ W2000-projektorens billede toner frem, opdager du, at vi er steppet op i pris i forhold til testens billigste model Optoma. Farverne får en dybde og nuancering, som den ellers fine Optoma trods alt ikke magter.

Det er især på film af god kvalitet du kan se hvor god BenQ er
Du kan se, at hudtoner står mere ægte, og billedet mere lækkert. Så snart der kommer fart på billedet, vil du også opleve, at BenQ står en anelse mere roligt – her overgås den dog af den dyrere Vivitek, der er klart bedst på dette punkt.

Læs også: LG 55B6 [TEST]: Nyt OLED-TV sprænger rammerne

Som hos Optoma kræver BenQ W2000 et ret lysdæmpet rum, og billedet skal ikke være meget større end 120", hvis du vil bibeholde lysintensiteten. Tager du disse forholdsregler, bliver du forkælet med et billede, som står skarpt helt ud i hjørnerne.

Rig på farver
Det er især farvegengivelsen ved indstillingen ”CinemaColor”, der er virkelig god. Du får et kæmpe farverum, som betyder, at du pludselig får en uimodståelige trang til at se film med landskaber.