Bose SoundLink Micro kan modstå sne og regn

Hårdfør mikro højttaler med stor lyd

5. okt 2017
- af Hjalte Brasen - HIFIpriser.dk

Bose SoundLink Micro fylder ikke meget men leverer alligevel et stort lydbillede, og så er den bygget til at kunne klare det meste.

Bose har netop sendt det nyeste medlem af den populære SoundLink serie på markedet i form af Micro højttaleren, som er tilgængelig i butikkerne nu.

Bose SoundLink Micro farver
Bose SoundLink Micro fås i farverne sort, mørkorange og midnatsblå.

Bose SoundLink Micro måler blot 9,8 x 9,8 x 3,5 cm og har en vægt på 290 g, men producenten lover alligevel, at den lillebitte højttaler kan afspille flot lyd.

Læs også: Kraftfuld bærbar højttaler med indbygget powerbank

Herudover er Bluetooth højttaleren kompatibel med både Apples Siri og Google Assistant, så du med enkle stemmekommandoer kan parre via Bluetooth, svare og foretage opkald med videre.

Bose SoundLink Micro er vandtæt efter IPX7 standarden
Bose SoundLink Micro er vandtæt efter IPX7 standarden.

Samtidig er Bose SoundLink Micro robust bygget, så den både kan tåle ekstrem varme og barsk kulde, og så er den vandafvisende fra inderst til yderst og testet ud over sin IPX7 certificering i både sæbevand, klorvand og saltvand.

Læs også: Bose SoundLink Revolve [TEST]: Suveræn Bluetooth-højttaler

Derfor kan Bose Micro snildt komme med på tur, og med en solid og praktisk silikone-rem er den let at sætte i bæltet, på rygsækken eller cyklen.

Bose SoundLink Micro sættes nemt fast på cykelstyret med den praktiske silikone-rem
Bose SoundLink Micro sættes nemt fast på cykelstyret med en praktisk silikone-rem.

Pris og tilgængelighed

Bose SoundLink Micro fås i farverne sort, midnatsblå og mørkorange, og de er tilgængelige i butikkerne nu til en vejledende pris på 999 kroner.