Sony VPL-VZ1000ES Ultra Short Throw projektor

Sony giver dig 100" billede i hjemmebioen

26. jan 2017
- af Rasmus Elm Rasmussen - Datatid TechLife

Med den nye VPL-VZ1000ES Ultra Short Throw projektor placeret få centimeter fra væggen kan man projicere video og billeder i 4K HDR og med en skærmstørrelse på over 100".

På CES kunne Sony præsentere en udvidelse af sit line up af ultra short throw home theatre-løsninger. VPL-VZ1000ES 4K HDR home theatre-projektoren er udviklet til at integreres i almindelige hjem.

Laser light source projektoren er forsynet med High Dynamic Range (HDR), som er kompatibel med native 4K-opløsning. Den kan anbringes så tæt som 6" (ca 15 cm) fra væggen, så man får et 16:9-billede på 100" (254 cm målt diagonalt).

Når den kompakte VPL-VZ1000ES slukkes, forsvinder den ned i installationen. Det er hermed muligt at få medrivende billedoplevelser i en dedikeret hjemmebiograf, man skaber i dagligstuen eller soveværelset, uanset hvordan hjemmet er indrettet og designet.

Sony VPL-VZ1000ES Ultra Short Throw projektor

Naturlig del af stuen
“Indtil nu har home cinema-entusiasten haft behov for et dedikeret værelse til at vise film og billeder. Det er ikke altid ideelt, fordi langt fra alle har den luksus konstant at have plads til en ekstra stor skærm.

Læs også: Sonys OLED-TV kommer angiveligt i 55" og 65" - priser fra $2000

Den nye model VPL-VZ1000ES ændrer det komplet, når den viser imponerende home theatre-oplevelser på op til 120" i de eksisterende omgivelser,” udtaler Thomas Issa, der er Product Manager hos Sony Professional Solutions Europe.

 

-->